
3-døgns beredskab – din egen indsats gør en forskel
Ved større hændelser som langvarige strømafbrydelser, oversvømmelser, cyberangreb eller andre samfundskritiske situationer, kan der opstå perioder, hvor myndigheder og redningsberedskab har begrænset kapacitet. I sådanne tilfælde kan det blive nødvendigt, at du og din husstand selv kan klare jer i op til 72 timer – det vi kalder et 3-døgns beredskab.
Et godt 3-døgns beredskab handler ikke om at hamstre, men om at være forberedt. Det betyder, at du har:
- Drikkevand og mad – som kan holde sig uden køl
- Varme – fx tæpper, stearinlys eller batteridrevet varmekilde
- Lyskilder – som lommelygter eller lanterner med ekstra batterier
- Førstehjælpsudstyr – herunder nødvendig medicin
- Information – fx en FM-radio, der kører på batterier/håndsving/solceller og kendskab til relevante hjemmesider og myndigheder
- Plan for kontakt – hvis telefonnettet er nede – hvem kontakter du, og hvordan?
At kunne tage vare på sig selv og sine nærmeste i de første døgn er en vigtig del af samfundets samlede beredskab.
Du kan læse mere om, hvordan du forbereder dig bedst muligt, hos Beredskabsstyrelsen via:
